UgePilot Til forsiden

DATABEHANDLING

Dataflow, frister og leverandører.

Et faktablad til skolens fortegnelse, risikovurdering og databehandleraftale. Det beskriver den aktuelle produktionsarkitektur.Senest opdateret 21. august 2026

Dokumentation

OverblikPrivatlivData og leverandørerTil IT og DPOCookiesOperatør og kontakt

Behandlingens ramme

EmneAktuel beskrivelse
RegistreredeElever og lærere i de klasser, skolen vælger at oprette.
FormålUgeplanlægning, opgavetildeling, elevstatus, hjælpekø og adgangsstyring.
DatatyperAlmindelige personoplysninger og undervisningsdata. Tjenesten er ikke beregnet til særlige kategorier eller fortrolige elevsager.
DataansvarligNormalt den skole eller kommune, der beslutter brugen.
DatabehandlerJeppe Laursen, som driver UgePilot som privatperson uden CVR, efter aftale og dokumenteret instruks.
Primær databaseregionSupabase West EU (Irland), valgt for UgePilot-projektet.

Opbevaring i produktet

DataFrist eller styring
ElevsessionUdløber efter 8 timer. Tilbagekaldte sessioner ryddes efter 24 timer.
LoginforsøgRyddes efter 24 timer.
HjælpekaldAutomatisk udløb efter 30 dage.
Klasse, elever, uger og statusBevares, indtil en autoriseret lærer sletter eleven/klassen, eller skolen beder om sletning. Skolen skal fastlægge den lokale frist.
Leverandørbackups og driftslogsFølger den relevante leverandøraftale og skal vurderes i databehandlerkontrollen.

Aktuelle underdatabehandlere

LeverandørFunktionDokumentation
SupabaseDatabase, lærerlogin, Realtime og privat fillagring. Projektets primære region er Irland.DPA · Underdatabehandlere
VercelHosting af webapp og serverfunktioner. Funktionerne er konfigureret og deployment-verificeret i Dublin; statiske filer leveres via global CDN.DPA · Underdatabehandlere
ResendTransaktionel lærer-mail fra Supabase Auth, fx login- og nulstillingsmails. Modtager ikke elevlogin.DPA · Underdatabehandlere

Leverandørlister kan ændre sig. Den dataansvarlige bør abonnere på ændringsmeddelelser og vurdere tredjelandsoverførsler, SCC-aftaler og supplerende foranstaltninger som en del af sin løbende kontrol.

Sletning og udlevering

En autoriseret lærer kan eksportere en elevs registrerede kernedata og slette elever eller klasser. Klassesletning fjerner tilknyttede elever, uger, opgaver, statusser, hjælpekald og sessioner gennem database-cascade. Henvendelser om indsigt eller sletning skal valideres af skolen, før UgePilot handler på dem.

Før aftaleindgåelse

  1. Fastlæg roller, formål, behandlingsgrundlag og instrukser.
  2. Indgå en databehandleraftale med UgePilot og gennemgå underdatabehandlerne.
  3. Fastlæg skolens frister for klasser, ugeplaner og elevstatus.
  4. Dokumentér risikovurdering og vurder behovet for DPIA og transfer impact assessment.
  5. Aftal kontaktvej, brudshåndtering, ophør, eksport og endelig sletning.

UgePilot drives af Jeppe Laursen og er en del af SkoleGPS.dk-familien .

skolegpsdk@gmail.com